Første Måned

Så er den første måned på Grenada og Bel Air Childrens Home and Adolescent oprandt.
Vi er begyndt at falde til hernede og få styr på alle de praktiske ting. Det må siges at være noget af en omvæltning at komme fra Danmark og hertil.

Bel Air er det vi i Danmark kender som en døgninstitution for børn og unge med sociale problemer, eller også bare et godt gammeldags børnehjem.
Børnehjemmet er et pigehjem der principielt ikke huser drenge der er ældre en 8år. I øjeblikket har de dog gjort en undtagelse med en enkelt dreng på 10, som de endnu ikke har fundet et passende alternativ til.

Det huser i øjeblikket i omegnen af tyve børn og unge i alderen 0-20år, der i et eller andet omfang ikke har kunne trives og få en tryg og udviklende opvækst i deres respektive familier. Dette kan skyldes mange forskellige ting, såsom vold, misbrug, seksuelle overgreb osv.

Bliver børnenes mistrivsel opdaget af myndighederne, er der mulighed for at de kan flytte ind på Bel Air, indtil man finder en passende løsning for deres videre opvækst udenfor hjemmet. Dette sker som oftest ved, at man fra Bel Airs side finder en plejefamilie eller slægtninge som onkler, tanter, bedsteforældre eller lignende, hos hvem børnene kan flytte ind hos. Dette kræver dog at familien opfylder en del krav, der gør at man kan sikre sig at børnene får en sikker opvækst (stabil økonomi, boligforhold der tilgodeser tilflytningen af børnene mm.).
Vi har hørt om nogle eksempler på familier, som meget gerne vil tage børnene til sig, men som desværre ikke opfylder de pågældende krav. Familierne har i nogle tilfælde arbejdet i mange år for at kunne opfylde betingelserne. Dette betyder også, at mange af børnene bliver på Bel Air i mange år.

Bel Air er et stort gult og blåt hus delt op i tre etager. Kælderen består af forskellige opbevaringsrum, et kreativt værksted og deres vaskerum. Stuen er mere eller mindre delt op i to afdelinger, Nursery, hvor de mindste børn logerer og spisestuen, køkkenet og kontorer. 1. salen er pigernes sovesal. Her har pigerne hvert deres lille værelse. De ligger på to gange i hver ende af bygningen og bliver adskilt af halvmure med forhæng for. Her har de deres seng og deres tøj og personlige ejendele.
De små sover inde i to rum der ligger inde i Nursery. Et til drengene og de to små babyer og et til pigerne.
Det er stort set også hvad Nursery indeholder af materialer. Rummet de bruger til at opholde sig i, indeholder én stol, én lille sofa, et fjernsyn på væggen og en kommode med 16 små hylder, fyldt op med puslespil og andet legetøj der har set bedre dage. Alt det nye legetøj ligger opmagasineret nede i opbevaringsrummene, hvilket kan virke lidt mærkeligt.


Rent økonomisk skiller Bel Air og det Grenadiske system sig lidt ud fra det danske. I Danmark har vi en velfærdsstat, hvor vi alle igennem vores skat, betaler til institutioner der varetager børnenes udvikling og trivsel, hvis de kommer ud i særligt vanskelige situationer.
Bel Air er delvist statsstøttet, men også støttet igennem forskellige donationer og sponsorater. Et af dem er f.eks. St. Georges University, der i sin tid donerede penge til opførslen af børnehjemmet. De er i dag en af hovedsponsorerne bag Bel Air, der også har udsigt til universitetet, hvorfra det ligger.

Da jeg tog herned for lidt over en måned siden, var jeg af den opfattelse at børnene stadig kunne risikere at blive slået, hvis ikke de opførte sig ordentlig. Det har jeg dog heldigvis ikke oplevet og er derfor også på nuværende tidspunkt, mere af den overbevisning at de arbejder anderledes og mere pædagogisk med børnene.
Dog ligger pædagogikken stadig meget langt fra den danske. Hvor vi i Danmark bruger meget tid på at diskutere forskellige fremgangsmåder og tilgange til hvordan vi kan hjælpe den enkelte bedst muligt, er vi mere ovre i et kæft-trit-og-retning system her. Hvis ikke børnene gør hvad der bliver sagt, straffes de ofte med timeouts i hjørnerne eller sengen eller andre sanktioner. Det kan f.eks. være fratagelsen af snack klokken ti, eller ingen frokost før alle andre er færdige med at spise.

Derudover har hverdagen hernede været enormt skemalagt. De store piger står op ved en seks tiden, spiser morgenmad og klarer deres huslige gerninger. I mellemtiden sidder de små og ser fjernsyn og venter på at klokken bliver ni, hvor de har "circletime" og alle mødes inde i Nursery til morgensang og oplæsning fra biblen. Det varer ca. til klokken ti, hvor de får en snack efterfulgt af puslespil for de små og skolearbejde for de store. Klokken tolv bliver der serveret frokost, først for de mindste og efterfølgende for de største. Efter frokosten skal de store piger rydde af, vaske op og vaske gulv, imens de mindste bliver lagt i seng og skal slappe af. Når pigerne er færdige er der freetime, hvor de kan gøre som de har lyst til, dog stadig indenfor matriklen og husets rammer og regler.

Dette er indtil videre bare en lille del af det jeg har oplevet her indtil videre.
Jeg vil slutte af for denne gang